Mærkelige oplevelser
Fremmed dame roder i Adams hår

Hele familien var i biografen på mors fødselsdag og se 'OP'. Mor gik med Adam på toilettet, lige før filmen startede. En ældre dame kom ind med sit barnebarn:

Ældre dame: "Nåååh, hvor er han sød. Må jeg mærke hans hår?"

Inden mor når at svare, roder den ældre dame Adam i håret 🤨 og taler i øvrigt til mor og ikke til Adam.

Mor: "Må jeg mærke DIT?" Mor tager hånden op og roder den ældre dame i det grå med meget hårlak sirligt satte hår .

Ældre dame måber og er helt mundlam 😮 .

Mor: "Ja, sådan har han det også!"

Og så går Adam og mor....... mor fornærmet på Adams vegne, men alligevel stolt over, at mor turde gøre det 😉.